Mexicos højdepunkter med strandferie


En af de mest strålende kulturer på den vestlige halvkugle var mayaerne. De var fremragende astronomer, takket være det talsystem de udviklede – et 20-talssystem som inkluderede nullet. Det satte dem også i stand til at udvikle en langt mere præcis kalender end kalendersystemet i datidens Europa. Efter en lang, formativ periode (ca.1500-150 f.v.t.) blomstrede den egentlige mayakultur med religiøse, politiske og øko‑nomiske centre som Bonampak , PaIenque og Piedras Negras i det nuværende Mexico , Tikal i Guatemala og Copàn i Honduras . Denne blomstring, som varede frem til omkring 900, er kendt som den klassiske periode ( Chiapas 4 81-82). Indflydelsen fra olmekerne i mayakulturen var stor, og i den senklassiske periode( 600 – 900 ) var indflydelsen fra Teotihucan betydelig i kraft af de mange, som flygtede fra den ødelagte storby. I lighed med de andre mexicanske kultursamfund var mayasamfundet strengt klassedelt. - de fra hele Mexico og Mellemamerika Det er et mysterium, hvorfor store dele af maya kulturengik til grunde omkring år 900. Byerne på Yucatán-halvøen blev forladt, mayaerne trak sig ind i junglen og sydpå. Da toltekerriget brød sammen, skete der en stor udvandring fra det centrale Mexico , og mayakulturen fik en ny, kortvarig opblomstring, men mange af den gamle mayakulturs værdier og erfaringer, herunder kendskabet til hieroglyfferne, var gået i glemmebogen, og mayaerne var splittet mellem flere, ofte rivaliserende bystater.

 

Efter Toltekerrigets sammenbrud fulgte en lang periode med omskifttelser og konflikter mellem rivaliserende småstater i dety centrale og sydlige Mexico. Først da aztekerne (tema – 36) i midten af 1400-tallet fik kontrol over Mexico-dalen og det centrale Mexico , kom der en vis stabilitet og velstand til området. Aztekerne var oprindelig et halvnomadisk krigerfolk, som var ankommet til Mexico-dalen fra det barske nordveslige Mexico i 1200-tallet. En væsentlig del af deres styrke lå i, at de var åbne over for de andre folkeslags kultur og tro. De tog det til sig fra de andre, som de mente at kunne få gavn af – guder, skikke, viden – og udviklede derved en dynamisk kultur, som de delvis delte med de fleste folkeslag i regionen. Det var med til at gøre Tenochtitlán til en pulserende storby, hvor besøgende fra hele Mexico og Mellemamerika mødtes. Aztekerne varogså hårdhændede undertrykkere. Det skaffede dem mange fjender, som allierede sig med spanierne og var med til at bringe aztekerne til fald.

Da spanieren Hernán Cortes i 1519 landede ved det nuværende Veracruz med en lille styrke, vakte det undren og uro hos den aztekiske hersker Moctezuma 2. Det skyldtes, at de fremmede så anderledes ud, ankom fra havet og medbragte ukendte dyr og våben. Ifølge den gængse historieskrivning troede Moctezuma og hans rådgivere, at Cortés var Quetzalcóati eller en budbringer for ham, da 1519 skalhave passet med det tidspunkt, den elskede gud havde bebudet, han ville vende bage. Spørgsmålet er dog, om der ikke er tale om en senere efterrationalisering i erorernes historieskrivning.. Moctezuma og hans rådgivere så nemlig andre tegn, der varslede, at de fremmede kom med krig. Det lykkedes Cortés at få nogle af de indianske stater over på sin side, og han kunne derfor ankomme til Tenochtitlán med 400 spaniere 6000 indianske allierede. Spanierne blev modtaget som fyrster af Moctezuma og indlogeredet i et stort palads. De blev en slags luksusfanger, men situationen vendte da Cortés tog Moctezuma, som gidsel. Moctezuma forsikrede sit folk, at de skæggede gæster var guder, men uden større held. En fjendtlig stemning voksede langsomt frem. Da Moctezuma

»

Mexico City

Pladser og paladser, charmerende kvarterer, skønne
restauranter, sprudlende musik, aztekernes flydende haver og imponerende arkæologiske minder i Teotihuacán, hvor mennesker blev til guder. Velkommen til Mexico City og et vidunderligt kaos, med flere uniformerede betjente med fløjter på alle gadehjørner.

 

 »