Mexicos højdepunkter med strandferie



En stor oplevelse der var det at besøge kirken i Chamula et stort rod og en at mosfære som i kirken i San Juan Chamula i Chiapas­provinsen. Det dufter af rø­gelse og fyrrenåle, og de ofrer til Johannes Døberen lige ved siden af dig ...

Kirken i Chamula 10 km mod nordvest for San Cristobal de las Casas er et af de mest enestående eksempler på sammensmeltning af traditioner fra den oprindelige maya-kultur og den katolske kirke. Overalt i kirken brænder farverige lys. Der er en intens mumlen af bønner på den lokale maya-dialekt. Og luften er tyk af røg og røgelse

De lokale kommer ned fra bjergene og hele området til kirken. Manden først, så konen og endelig børnene. Altid i den rækkefølge. Langs væggene står udklædte træfigurer af deres helgener med Johannes Døberen som byens skytsengel. Indianerne beder til netop den mayagud eller helgen, som er re­levant for den sygdom eller det ønske, der er baggrund for deres besøg. Man­ge af figurerne bærer spejle, så den be­dende kan se ind i sig selv

Der er ingen kirkebænke, i stedet knæler de små grupper af lokale på gulvet, der er dækket af grønne fyrrenåle – og sodavandsdåser. Mest Coca-Cola, der efterhånden har erstattet den lokale brændevin, posh, som ceremoniel drik

Målet er nemlig komme til at bøvse, så man kan rense sjælen, før ceremonien går i gang. Curanderos (medicinmænd) stiller diagnose for de syge og giver retningslinjer for helbredelse – f.eks. at tænde lys i specifikke farver, der sættes fast på gulvet med lidt smeltet stea­rin. Fjer og blomsterblade bliver spredt på gulvet mellem de knælende, og æg eller levende høns føres frem og tilbage over de syge som led i en healingpro­ces. Efter at have optaget sygdommen fra den bedende, smadres ægget, og hønen får drejet halsen om

Midt i hele dette utrolige scenarie gik vi ubemærket rundt som om vi ikke eksisterede for de mange indianere i og omkring kirken. De havde såmænd ikke noget imod, at vi var der, men de havde vist heller ikke noget imod, at vi kørte igen. Det er næsten det samme for præsten. Det er godt nok en kirke, men der er ikke brug for præster her. Og dog. Da byens skytsengel jo er Johannes Døberen, kommer der en præst til kirken en gang om måneden for at udføre dåben.


Det helt særlige ved kirken i San Juan Chamula var, at det ikke var noget, der blev opført for mig og de andre turister. Det var ægte, vi blev instrueret i, at vi også skulle opføre os som gæster. Mænd skal huske at tage solhatten af, mens kvinder skal dække sig mest muligt til. Og selv om man er omgivet af sit livs bedste fotomotiver, skal man lade kameraet blive i tasken! Eller endnu bedre i den aflåste bus udenfor, så man ikke bliver fristet. Et foto kan trække energi ud af f.eks. en healing proces, og for mayaerne er alt energi. Selv uden for på den store plads, skal man tænke sig om, før man fotograferer, for er der en øvrighedsperson på pladsen, må du heller ikke fotografere dem. Det er ellers fristende med deres flotte folke­dragter

Lad også være med at pege, stirre eller tale. I stedet kan man bare lade sig opsluge af alle de spirituelle handlinger fra indianere og curanderos. Og man kan købe fantastiske billeder uden for kirken. San Juan Chamula står knivskarpt på min nethinde den dag i dag og vil gøre det resten af livet trods de få billeder.



Read More     »   Comments (33)

Mexico City

Pladser og paladser, charmerende kvarterer, skønne
restauranter, sprudlende musik, aztekernes flydende haver og imponerende arkæologiske minder i Teotihuacán, hvor mennesker blev til guder. Velkommen til Mexico City og et vidunderligt kaos, med flere uniformerede betjente med fløjter på alle gadehjørner.

 

Read More     »   Comments (33)